Tuberose
Agave amica

Indien
Agave amicaTuberosen, traditionelt kaldet Polianthes tuberosa, dyrkes for sine stængler med hvide blomster. Indien, især landets sydlige del, er et vigtigt oprindelsesland for ekstrakter. Man må skelne mellem afskårne blomster solgt på stilk og enkeltblomster til andre formål. En fælles hvid farve gør ikke tuberose og jasmin botanisk beslægtede.
Blomsterne plukkes i hånden med gentagne gennemgange, efterhånden som de åbner sig. Blomstens udviklingstrin og hurtig transport til ekstraktion påvirker profilen. En indisk referencekvalitet angiver to høstperioder: april–maj og september–oktober.
Perioderne varierer med område, højde og årets forhold.
Ekstraktion med opløsningsmiddel giver en concrète; rensning med ethanol giver absoluen. I en dokumenteret forsyningskæde forarbejdes blomsterne i Indien, og concrèten bliver til absolue i Grasse. Historisk indfangede enfleurage også duften i fedt. Processerne giver ikke nøjagtig samme duftprodukt.
En indisk referenceabsolue angiver omkring 7.000 kg blomstermateriale for 1 kg absolue, altså cirka 700 kg blomster for 100 g.
Absoluen kan forene blomsterpragt, grønhed, krydderier og laktoniske nuancer, som undertiden minder om kokos. Den giver en solvarm, omsluttende virkning, men den grønne facet kan også skabe spænding. Et cremet indtryk beskriver en sansning; det betyder ikke, at formlen indeholder mælk. Tuberosen kan være kompositionens hovedtema eller give en buket volumen.
Enfleurage viser den tålmodighed, der tidligere krævedes ved arbejdet med visse blomster: fedt blev bragt i kontakt med blomster, som løbende blev udskiftet, så det gradvist optog deres duft. Den moderne absolue følger en anden forarbejdningskæde, men søger den samme blomsterfylde.